Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


Amrum

Amrum
Luftbillede af Amrum
Geografi
StedVadehavet
ØgruppeNordfrisiske Øer
Areal20,46 km²
Højeste punktA Siatler  (32 m )
Administration
LandTyskland
KredsKreis Nordfriesland
Største byNebel (982 indb.)
Demografi
Folketal2281 (2008)

Amrum (på ældre dansk også Amrom, nordfrisisk Oomram) er den mindste af de nordfrisiske øer i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Den halvmåneformede ø er cirka 11 kilometer lang fra nord til syd og har et areal på 20 km². Øen har cirka 2300 indbyggere og består af kommunerne Nordtorp, Nebel og Vitdyn (Hvidklit). Navnet Amrum stammer fra "Am Rem", som betyder ved den sandede rand.[1]

Øen hører under Nordfrisland i det vestlige Sydslesvig. Naboøer er Sild i nord og Før i øst. Ved lavvande kan man vandre mellem Amrum og Før (det bør kun gøres i selskab med stedkendte). Syd for øen ligger de slesvigske halliger.

Hovederhvervet er turismen. Amrum har ca. 12.000 gæstesenge. Hvert år overnatter der ca. 135.000 gæster og øen besøges af ca. 80.000 endagsturister. På de frugtbare områder drives der også landbrug.

Øen er forbundet med fastlandet og naboøerne gennem to færgeruter (bilfærge) med VykFør, Dagebøl, Slutsil, halligerne Langenæs og Hoge. Øens færgehavn er Vitdyn (Wittdün). De fleste turister rejser over Dagebøl (Dagebüll). Sejltiden med Wyker Dampfschiffs-Reedereis færgen direkte fra Amrum til Dagebøl er 90 minutter, med forbindelse via naboøen Før (Föhr) ca. 120 minutter.

Ved siden af færgehavnen ved Vitdyn er der en havn for redningskrydseren "Vormann Leiss" og skibet "Amrumbank", der udlægger søtegn. Havnen benyttes endvidere af lystbåde. På molen ved Stenodde landes der fyringsolie og lignende.

En busrute forbinder Nordtorp (Norddorf), Nebel, Sydtorp (Süddorf) og Vitdyn (Wittdün) en gang hver time (om sommeren hver halve time).

  1. ^ "Informationen von A bis Z für Kinder in Begleitung Erwachsener" (PDF). amrum-wetter.de (tysk). Arkiveret fra originalen (PDF) 27. oktober 2018. Hentet 27. oktober 2018.

Previous Page Next Page






Amrum AF جزيرة أمروم Arabic جزيره امروم ARZ Амрум Bulgarian Amrum BR Amrum Catalan Amrum CEB Amrum German Amrum English Amrum EO

Responsive image

Responsive image