Anomi

Denne artikel omhandler det sociologiske begreb "anomi". For den danske film, se Anomi (film).

Inden for sociologien benyttes begrebet anomi til at beskrive samfundstilstande, hvor etablerede moralske værdier mister deres betydning.^[1]:97 Det menes, at anomi formentlig finder sted, når der er konflikt mellem værdisystemer^[2]:146 og forårsager fremmedgørelse, da mennesker i anomiske samfund har højere sandsynlighed for at føle sig frakoblet det større fællesskab.^[3] På den måde kan anomi være skyld i, at mennesker kan have svært ved at integrere i normative situationer og således have svært ved at finde arbejde eller have svært ved at etablere sunde forhold til andre mennesker.

Begrebet - typisk forstået synonymt med begrebet "normløshed" - menes at være udbredt af den franske sociolog Émile Durkheim i sin betydningsfulde bog Selvmordet fra 1897. Durkheim argumenterede for, at protestanter i højere grad en katolikker oplever anomi.^[4] Émile Durkheim anvendte imidlertid begrebet allerede i 1893 med doktordisputatsen Om den sociale arbejdsdeling. Han brugte aldrig begrebet "normløshed";^[5]:60 han afgrænsede imidlertid anomi som "afsporrethed" og "en umættelig vilje."^[6] Durkheim benyttede termen "uendelighedssyge" fordi ubegrænset begær kan aldrig blive opfyldt; det bliver kun mere intenst.^[7]:19

Émile Durkheim mente, at anomi kommer af et mere generelt mismatch mellem personlige eller gruppebårede værdier og bredere samfundsmæssige værdier; eller fra manglen på social etik, der forårsager moralsk deregulering og et fravær af legitim aspiration.^[8]

1. ^ Gerber, John J.; Macionis, Linda M. (2010). Sociology (7. canadiske udgave). Toronto: Pearson Canada. ISBN 978-0-13-700161-3.
2. ^ Nickell Knutson, Jeanne (1972). The Human Basis of the Polity: A Psychological Study of Political Men. Aldine treatises in social psychology. Aldine-Atherton. s. 146. ISBN 9780202240404. Hentet 27. oktober 2019. To de Grazia and Merton, such anomie as this stems not from a lack of rules, but rather, from conflict between the directives of two belief systems.
3. ^ Terry Long; Terry Robertson (24. januar 2019). "Youth Development and Therapeutic Recreation". Foundations of Therapeutic Recreation: Perceptions, Philosophies, and Practices. Human Kinetics. ISBN 978-1-4925-4367-1. Hentet 6. december 2019.
4. ^ Dean, Dwight G.; Reeves, Jon A. (1962). "Anomie: A Comparison of a Catholic and a Protestant Sample". Sociometry. 25 (2): 209-212. doi:10.2307/2785951. JSTOR 2785951.
5. ^ Meštrović, Stjepan Gabriel (1988). Emile Durkheim and the Reformation of Sociology. G - Reference, Information and Interdisciplinary Subjects Series. Lanham, Maryland: Rowman & Littlefield (udgivet 1993). ISBN 9780847678679. Hentet 27. oktober 2019. The contemporary understanding of Durkheim's concept of anomie as 'normlesness' was begun by Parsons (1937) and Merton (1957). But [...] Durkheim never used the term 'normlesness.'
6. ^ Mestrovic, Stjepan (1993). Emile Durkheim and The Reformation of Sociology. ISBN 9780847678679.
7. ^ Cotterrell, Roger (1999). Emile Durkheim: Law in a Moral Domain. Stanford, CA: Stanford University Press. ISBN 0804738238. OCLC 43421884.
8. ^ Star, Susan Leigh; Bowker, Geoffrey C.; Neumann, Laura J. (2003). "Transparency At Different Levels of Scale: Convergence between Information Artifacts and Social Worlds". Digital Library Use: Social Practice in Design and Evaluation. MIT Press. ISBN 9780262025447.