Barnabas

Barnabas (Sankt Barnabas, Josef fra Cypern, Apostel for Antiokia og Cypern) var en fremtrædende kristen missionær fra det 1. århundrede og omtales i Det Ny Testamente navnlig i skriftet Apostlenes Gerninger (ApG).

Barnabas er egentlig et tilnavn, som apostlene gav diasporajøden Josef fra Cypern. Ifølge ApG betyder navnet Trøstens Søn (ApG 4,36),^[1] men ifølge andre betyder det søn af Nebo.

Han fremstilles i ApG som en from og gudfrygtig jøde, der var levit, og gav flittigt almisser og underordnede sig lydigt apostlenes lederskab (ApG 4,36f.). Han skildres som mellemled mellem apostlene i Jerusalem og den nyomvendte Paulus, der begyndte sin missionsvirksomhed i Barnabas' stab, og mellem de to kristne centre: Antiokia og Jerusalem.

1. ^ Apostlenes Gerninger 4,36