Benzokain eller p-amino-benzoesyreætylester er et lokalbedøvendelægemiddel, der administreres topikalt. Det bruges blandt andet indenfor tandpleje.[1] Den kemiske sammensætning betegnes H2N-C6H4-COOC2H5.
Det blev syntetiseret for første gang i Tyskland i 1890 af den tyske kemiker Eduard Ritsert (1859–1946)[2] i Eberbach i Baden[3] og taget i brug som lægemiddel i 1902 under navnet "Anästhesin".[4][5].[6]
I Danmark sælges benzokain kun som sugetabletter til smertelindring i mundhulen. I andre lande kan stoffet også findes i salver til eksempelvis bekæmpelse af myggestik samt i hverdagsprodukter som kosmetik og solcreme. I Danmark har Miljøstyrelsen forbudt denne anvendelse.[8]
^Auterhoff H (1968). Lehrbuch der pharmazeutischen Chemie. Stuttgart, Germany: Wissenschaftliche Verlagsgesellschaft.
^Ritsert E (1925). "Über den Werdegang des Anästhesins" [On the development of Anaesthetics]. Pharmazeutische Zeitung (tysk). 60: 1006-1008. See also: Friedrich C, Klimonow M (december 2014). "150. Geburtstag: Eduard Ritsert und das Anaesthesin" [150th birthday: Eduard Ritsert and Anästhetsin [Benzocaine]]. Pharmazeutische Zeitung online (tysk). Arkiveret fra originalen 20. marts 2014. First published clinical study demonstrating the efficacy of benzocaine: von Noorden C (1902). "Ueber para-Aminobenzoesäure-Ester als locales Anästhetikum" [On [an] ester of para-aminobenzoic acid as a local anaesthetic]. Klinische Wochenschrift (tysk). 39: 373-375.