Berlaymont-bygningen

Berlaymont-bygningen.
Flag foran Berlaymont-bygningen

Berlaymont-bygningen er navnet på den bygning i Bruxelles, Belgien, hvor Europa-Kommissionen har sit hovedsæde. Bygningen ligger for enden af Rue de la Loi i det såkaldt "europæiske kvarter", hvor mange andre EU-institutioner også har til huse. Den firefløjede bygning er tegnet af arkitekten Lucien De Vestel. Fordelt på 14 etager rummer bygningen 241.515 m².

Navnet Berlaymont stammer fra et kloster tilhørende Augustinerordenen, der lå på stedet. Klostret hed Damen von Berlaymont. Byggeriet af Berlaymont-bygningen påbegyndtes i 1963 og det færdige byggeri blev indviet i 1969. Bygningen måtte imidlertid rømmes i 1991 grundet en omfattende renovering, hvor asbesten i facaden blev fjernet. Arbejdet var planlagt til at være færdigt i 1997, men først i 2004 kunne bygningen atter tages i brug. I mellemtiden anvendte kommissionen Breydel-bygningen. Projektet blev kritiseret voldsomt grundet tidsoverskridelsen og prisen – det endte med at koste omkring 10 mia. kr.[1]

  1. ^ Berlaymonster's decade of farce – Telegraph[1]

Berlaymont-bygningen

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne