Traditionelle medier har ikke længere monopol på at producere journalistisk indhold, idet digitale teknologier har givet ophav til såkaldt borgerjournalistik, der er den danske betegnelse for det, som på engelsk tidligere er blevet kaldt participatory journalism, men hvorom der i dag bruges betegnelsen citizen journalism.
Borgerjournalistisk kan i mange tilfælde – når traditionelle medier samarbejder med borgerjournalister, eller når borgerjournalister samarbejder med hinanden – være initieret af crowdsourcing-projekter[1] Der findes altså også rene borgermedier (citizen media), hvor indholdet produceres af ikke-journalister.
Endvidere har begivenheder som folkeprotesterne i Iran efter valget i 2009,[2] Det Arabiske Forår[3] samt borgerkrigen i Syrien[4] gjort, at det i dag er almindeligt for traditionelle medier at bringe indhold (videoer, fotos m.v.), der er produceret af ikke-journalister.
Når professionelle journalister ikke selv kan få adgang til aktuelle områder for at producere indhold, indtager de professionelle journalister ofte en anden rolle, hvor de underviser borgerjournalister i journalistisk etik m.v. og/eller verificerer indhold, der oploades på internettet.[5] [6] Det er fx med henblik på verifikation, at Jigsaw (tidl. Google Ideas) i 2016 har lanceret et online-redskab, "Montage", hvormed journalister kan samarbejde om at analysere videoer, der oploades på YouTube.[7]
Borgerjournalister har således igennem de senere år vundet større anerkendelse.[8]