Brodhvepse (Aculeata) | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Arthropoda (Leddyr) |
Klasse | Insecta (Insekter) |
Orden | Hymenoptera (Årevingede) |
Underorden | Apocrita (Stilkhvepse) |
Infraorden | Aculeata (Brodhvepse) |
Overfamilier | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Brodhvepse (Aculeata) er en infraorden af årevinger (Hymenoptera), der rummer myrer, bier og gedehamse. Navnet betyder ”torn” og refererer til gruppens definerende træk, som er modifikationen af æglægningsrøret (ovipositoren) til en brod, der kan stikke. Mange medlemmer af gruppen kan imidlertid ikke stikke, enten fordi de har beholdt æglægningsrøret eller har mistet det helt. En stor del af kladen er snyltere.
Gruppen Aculeata omfatter alle eusociale årevinger. Muligvis var besiddelsen af en giftig brod vigtig for den gentagne evolution af eusocialitet inden for de årevingede.
De ældste medlemmer af gruppen kendes fra sen Jura (Karabastau-formationen i Kasakhstan), repræsenteret af familien Bethylonymidae.[1]