Cembrafyr | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Klasse | Pinopsida (Nåletræ-klassen) |
Orden | Pinales (Gran-ordenen) |
Familie | Pinaceae (Gran-familien) |
Slægt | Pinus (Fyrreslægten) |
Art | P. cembra |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Cembrafyr (Pinus cembra), også skrevet Cembra-Fyr, er et middelstort, stedsegrønt nåletræ med en slank, ægformet vækst. Nålene sidder fem i bundtet, og koglerne er ægformede med store frø, som er spiselige. Træet er hårdført og bliver plantet som prydplante i større haver og parker. Det vokser meget langsomt i ungdommen, men bliver til gengæld op mod 1000 år gammelt. Træet angribes af uldlus, og det bides kraftigt af vildtet.