Cimbalom | |
---|---|
Klassifikation | |
Ambitus | |
En Cimbalom eller et hakkebræt[1] er en dulcimer, en slags kordofon, bestående af en stor trapezformet kasse med metalstrenge spændt ud på tværs af toppen. Det er et musikinstrument som normalt findes i gruppen af østeuropæiske nationer og kulturer som Østrig-Ungarn bestod af; det moderne Ungarn, Rumænien, Moldova Ukraine, Polen, Tjekkiet og Slovakiet.
Cimbalomen spilles som oftest ved at slå to pinde mod strengene. Stålstrengenes diskante toner er arrangeret i grupper på 4 og er indstillet i enklang. Basstrengene, der er overspundet med kobber, er arrangeret i grupper af 3 og er også indstillet i enklang. Hornbostel-Sachs's system for klassificering af musikinstrumenter har registreret cimbalomen med nummeret 314.122-4,5.[2] Endvidere er instrumentets navn også betegnelsen for tidligere og mindre udgaver af cimbalomen, samt folkemusiks cimbalomer i forskellige tonegrupperinger, strygerarrangementer og kassetyper.