Computerfysik (engelsk: computational physics) er den gren af fysikken, der løser problemstillinger ved hjælp af computersimulationer og numeriske beregninger.[1] Historisk set var computerfysik en af de første anvendelser af moderne computere inden for naturvidenskab, og den hører i dag under computational science. Af nogle bliver computerfysik anset for at være en del af den teoretiske fysik, mens andre mener, at computerfysik er en selvstændig kategori.[2]