Correggio

Correggio
Personlig information
Født	30. august 1489, 1489 Correggio, Italien
Død	5. marts 1534 Correggio, Italien
Nationalitet	Italiensk
Barn	Pomponio Allegri
Uddannelse og virke
Elev af	Francesco de' Bianchi Ferrari, Antonio Begarelli
Beskæftigelse	Kunstmaler, tegner, freskemaler
Fagområde	Malerkunst
Arbejdssted	Albinea, Correggio, Rom, Parma, Modena, Mantova
Kendte værker	Jupiter og Io, Jomfru Marias optagelse i Himlen, Bortførelsen af Ganymedes
Genre	Portrætmaleri, landskabsmaleri, religiøst maleri, allegori, Akt med flere
Bevægelse	Renæssancen
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Antonio Allegri Correggio, kaldet Correggio (ca. 1494 i Correggio i Reggio Emilia – 1534) var en italiensk maler.

Man ved ikke meget om Correggios liv; desto ivrigere har legenden søgt at udfylde de tomme rum i den navnkundige malers levned, lige til fortællingen om, at han, ynkelig og fattig, halvvejs slæbte sig til døde med en sæk kobbermønter på ryggen, hans surt erhvervede penge for et maleri i Parma, jævnfør Oehlenschlägers Correggio.

Han har vist hovedsagelig, venligsindet og velset, levet et stille, arbejdsomt liv i sin by og sin begrænsede landsdel; fra provinsafkrogen nåede hans ry så langsomt til yderverdenen, at han selv var borte, hans livskår halvt glemte, før man ret fik øje for hans storhed. men hjemme i Correggio har han levet i befrugtende åndskultur. Han var nær knyttet til fyrstinden af Correggio, Veronica Gambara, en berømt digterinde, der samlede et hof af humanister og digtere om sig; hendes nære forhold til markgrevinde Isabella d’Este i Mantua har sikkert nok tidlig ført ham til denne by, og senere har han i alt fald udført arbejder, Danae og Leda, for Federico II Gonzaga af Mantua.

I Parma fandt han et rigt virkefelt; her skabte han sine største mesterværker. Men han forlod denne by ca. 1530, der siges ilde til mode ved det småborgerlige syn på og den bristende forståelse af hans dristige, geniale gennembrudskunst i domkirken i Parma. Sine sidste år tilbragte han i sin fødeby, som det synes under ret gode økonomiske kår.