Dackefejden

Dackefejden er opkaldt efter Nils Dacke, der var en bondeoprørsleder fra Torsås i det sydlige Småland. I 1542 gjorde han og hans mænd oprør mod kong Gustav Vasa, der for nylig havde besteget tronen. Årsagerne til oprøret var en klassisk utilfredshed i befolkningen med den nye konges centralisering af magten, nye og hårdere skatter, forbud mod grænsehandel med Danmark samt indførelsen af protestantismen, kort sagt: magtmisbrug og tilsidesættelse af hensynet til befolkningen. Oprøret spredte sig hurtigt til hele Småland og Östergötland. I marts 1543 befalede kongen sine lejesoldater at angribe Småland. Dackes styrker blev slået, og Dacke selv såret. Han døde i august samme år, men oprøret fortsatte endnu en rum tid. Da kongen atter fik overtaget, slog han hårdt og hensynsløst ned mod almuen.