Dartford | |
---|---|
Overblik | |
Land | Storbritannien |
Postnr. | DA |
Telefonkode | 01322 |
UN/LOCODE | GBDFD |
Andet | |
Tidszone | UTC±00:00 |
Oversigtskort | |
Dartford er hovedbyen i Borough of Dartford i Kent, England.[1] Den ligger omkring 29 km sydøst for det centrale London og ved siden af London Borough of Bexley mod vest. Mod nord, lige på den anden side af Themsens udmunding ligger Thurrock i Essex, der kan køres til via Dartford Crossing.
Byen ligger i en dal, hvor floden Darent løber igennem,[1] og hvor den gamle vej mellem London og Dover krydsede floden, hvorfra byen har fået sit navn; Darent + ford. Dartford blev en købstad i middelalderen, men i dag er den hovedsageligt en soveby og pendlerområde for Greater London. Den har en lang historie med religiøs, industriel og kulturel vigtighed. Det er fortsat et vigtigt jernbaneknudepunkt, og byens primære gennemkørselsvej går uden om byen.
Dartford er venskabsby med Hanau i Tyskland og Gravelines i Frankrig.[2]