Datid

Præteritum eller datid (latin praeteritum tempus 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne. F.eks. han spiste et æble; han fik tusind kroner.

Kaldes også imperfektum efter forbillede fra latin, der har to datider, imperfektum og perfektum.

Imperfektum bruges på latin og tysk om en uafsluttet eller længerevarende handling i modsætning til perfektum (førnutid), der betegner en i fortiden afsluttet handling. Et tysk eksempel: Als sie in der Küche stand, ist plötzlich ihr Mann reingetreten. (Da hun stod i køkkenet, trådte hendes mand pludselig ind). Den længerevarende datid, stand i imperfektum, varer både før og efter den kortvarende datid, ist reingetreten, er trådt ind, trådte ind.^[1]

Når vi på dansk siger imperfektum om datid, menes egentlig præteritum, idet vi ikke kender den uafsluttede datid fra dansk. Derimod bruges perfektum om førnutid.^[2]

1. ^ Peter Jørgensen: Tysk grammatik. Bind III, 1966. P.45ff
2. ^ Erik Hansen og Lars Heltoft: Grammatik over det danske sprog I-III, 2011.