Et Dolbysystem,[1] Dolby støjreduktion eller Dolby NR (NR står får engelsk noise reduction), er et af en serie af støjreduktionssystemer udviklet af Dolby Laboratories til brug ved analog lydbåndoptagelse og afspilning.[2]
Den første var Dolby A, et professionelt bredbåndsstøjreduktionssystem til optagestudier i 1965, men det mest kendte er Dolby B (introduceret i 1968), et slags frekvensbåndssystem til forbrugermarkedet, som hjalp med at gøre high-fidelity praktisk på kassettebånd via kassettebåndoptagere, som brugte en relativt støjende båndstørrelse og båndhastighed. Det er almindeligt på high-fidelity stereobåndafspillere og stereobåndoptagere indtil i dag (år 2000), selvom Dolby fra 2016 er ophørt med at licensere teknologien til nye kassettebåndoptagere. Af støjreduktionssystemerne er Dolby A og Dolby SR udviklet til professionel brug. Dolby B, Dolby C og Dolby S er designet til forbrugermarkedet. Bortset fra Dolby HX fungerer alle Dolby-varianterne ved at komprimere dynamikområdet af lyden under optagelse og udvide det under afspilning.
En kendt ulempe ved alle Dolby støjreduktionssystemerne er, at disse forudsætter en nøjagtig kalibrering af båndoptagelse signalstyrken og frekvensgangen ved indspilning og afspilning. Hvert båndtype og hver båndvariant har sin egen følsomhed, bias-krav og frekvensgang. Hvis kalibreringen ikke passede med båndet, vil lydkvaliteten forringes mærkbart - fx støjpumpning og forringelse af stereobilledet.[3] Mange kassettebåndoptagere havde ingen bruger kalibreringsmuligheder. Nogle få fra 1990'erne havde manuel kalibrering og andre automatisk kalibrering efter tryk på en knap.