![]() | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2017) |
Dorset-kulturen er en arkæologisk betegnelse på en palæoeskimoisk folkegruppe fra Grønland og det nord-østlige Canada, som formentlig kaldte sig selv Sallirmiut, Sadlermiut eller i henhold til inuitisk folkeminde for Turit. Folkegruppen uddøde omkring 1902. Dorset-kulturen inddeles i tre perioder: Tidlig Dorset fra 800 år før vor tidsregning til ca. 0 e.Kr., Mellem Dorset fra ca. 0 til 800 e.Kr. og Sen Dorset fra ca. 800 til 1300 e.Kr.
På museer i Grønland, Danmark og Canada er der omkring 1600 genstande efter Dorset-kulturen: figurer, jagtredskaber og husgeråd. Andre spor efter Dorset-kulturen er helleristninger og resterne af et langhus af sten ved Cambridge Bay, Nunavut i Quebec.