DuPont | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Delaware Corporation |
Branche | Kemisk industri |
Grundlagt | 19. juli 1802, 1. juni 2019 |
Hovedsæde | Wilmington, Delaware, USA |
Produkter | Teflon, Kevlar |
Regnskab | |
Omsætning | USD 13 mia. (2022) |
Resultat | USD 6 mia. (2022) |
Aktiver | USD 46 mia. (2021) |
Organisation | |
Antal ansatte | 98.000 (2020) |
Datterselskaber | DuPont de Nemours Pioneer Hi-Bred DuPont Canada DuPont Deutschland DuPont Australia DuPont Brazil DuPont Japan DuPont Italy DuPont Denmark DuPont Netherlands DuPont Finland DuPont Hong Kong DuPont (France) DuPont (Storbritannien) Invista med flere |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
OpenCorporates | us_de/48306 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
E. I. du Pont de Nemours and Company almindeligvis kaldet DuPont er en amerikansk industrikemivirksomhed. DuPont var i 2009 verdens niendestørste kemi-virksomhed målt på omsætning og den tredjestørste målt på markedsværdi. Virksomheden blev grundlagt i juli 1802 som en krudtfabrik af Eleuthère Irénée du Pont. Aktierne i selskabet udgør en del af Dow Jones Industrial Average.
I 1900-tallet udviklede DuPont mange forskellige polymerer såsom Vespel, neopren, nylon, Corian, Teflon, Mylar, Kevlar, Zemdrain, M5 fiber, Nomex, Tyvek, Sorona og Lycra. DuPont udviklede Freon (chlorfluorcarbon) til køleindustrien og senere mere miljøvenlige kølemidler. Der blev også udviklet syntetiske farver og maling inklusiv ChromaFlair.
DuPonts varemærkede brands bliver ofte til degenererede mærker. For eksempel var det oprindeligt meningen, at neopren skulle være et varemærke, men det blev hurtigt et almindeligt navn.
DuPont fusionerede 31. august 2017 med Dow Chemical Company til DowDuPont.