Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


Dyrekamp

Tyrefægtning
Hanekamp

Dyrekamp betegner en form for kampsport mellem to eller flere dyr eller dyr og mennesker.[1] Den involverer ofte unødvendig og grusom (blodig) lidelse for deltagerne, og er traditionelt ufrivillig for i det mindste den ene part (dyret).

Dyrekampe er en meget gammel form for underholdning, kendt siden oldtiden.[2] Dyrekampe, kaldt venationes på latin, var således populære i Romerrigets amfiteatre. Det vides, at M. Fulvius Nobilius arrangerede dyrekampe i 186 f.v.t. - hvilket er de første dyrekampe, som er registreret. Ved indvielsen af det romerske Colosseum berettes det, at 5.000 blev slået ihjel på den samme dag.[1]

Hestekampe, hvor to hingste kæmpede mod hinanden, var i gamle dage populære i Norden. Det ældste vidnesbyrd om en hestekamp er en billedsten fra Häggeby i Uppland, fremstillet i 500-tallet. I Njals saga skildres en hestekamp på Hestatingshol. Den sidste kendte hestekamp i Island blev afholdt i 1623. I Norge blev der afholdt hestekampe ind i 1800-tallet.[3][3]

Eksempler på former for dyrekampe, der stadig eksisterer, omfatter tyrefægtning, hanekamp og dyster mellem siamesiske kampfisk.[1] Andre eksempler er hundekamp og parforcejagt, og der er også en række andre former.

Med nogle undtagelser, for eksempel tyrefægtning i Spanien[4][5] og nogle andre lande, er dyrekampe ofte omfattet af et totalt forbud i Vesten, mens det andre steder i verden kan være både populært, meget udbredt og helt lovligt. I mange lande, hvor dyrekampe er ulovligte eksisterer der dog ofte et "sort marked", ofte i forbindelse med ulovlige væddemål, der ofte involverer store beløb.[6]

  1. ^ a b c Vedel, Jon: artiklen "dyrekampe" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 8. april 2024.
  2. ^ Store norske leksikon (2005-2007): artiklen "dyrekamper" i Store norske leksikon på snl.no. Hentet 8. april 2024.
  3. ^ a b Dybdahl, Audun: artiklen "hestekamp" i Store norske leksikon på snl.no. Hentet 8. april 2024.
  4. ^ Lewine, Edward (juli 2005). Death and the Sun: A Matador's Season in the Heart of Spain. Houghton Mifflin Company. s. 231. ISBN 978-0-618-26325-7. Arkiveret fra originalen 2. maj 2019. Hentet 20. maj 2017.
  5. ^ Mitchell, Timothy (juli 1991). Blood Sport: a social history of Spanish bullfighting. University of Pennsylvania Press. s. 244. ISBN 978-0-8122-3129-8.
  6. ^ Stratton, Jim (18. januar 2005). "Cockfighting Persists as Underground Sport". Puerto Rico Herald. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2008. Hentet 20. maj 2017.

Previous Page Next Page






رياضة دموية Arabic Chwaraeon gwaed CY Tierkampf German Blood sport English ورزش خونین FA Combat d'animaux French Spórt fola GA रक्तखेल HI Olahraga berdarah ID Dýraat IS

Responsive image

Responsive image