EuroVelo er et europæisk netværk af langdistance-cykelruter med en samlet længde på over 70.000 km. Ruterne er ligesom Danmarks nationale cykelruter udviklet for at fremme cykelturismen, men målgruppen inkluderer også lokale cyklister, som kan bruge dele af ruterne til kortere ture i hverdagen. De 16 EuroVelo-ruter, som forgrener sig over det meste af det europæiske kontinent fra Middelhavet til Nordkap, er udviklet af paraplyorganisationen for de europæiske cyklistforbund, European Cyclists’ Federation (ECF). Ruterne bygger så vidt muligt på eksisterende nationale cykelruter. Der er dog stadig dele af netværket, hvor ruterne endnu ikke er helt færdigetableret med skiltning osv., der lever op til EuroVelo-kravene. Organisationen har dog som målsætning, at hele EuroVelo-netværket er fuldt ud etableret i løbet af 2020.[2]
EuroVelo-organisationen godkender ruterne ud fra et klassificeringssystem for standarden af infrastruktur og faciliteter. Certificeringen som kan tildeles hele EuroVelo-ruten eller mindre sektioner (mindst 300 km), gælder i 5 år, hvorefter godkendelsen skal fornys.[3]
Den længste af EuroVelo-ruterne er EuroVelo 13, Jerntæpperuten, på 10.400 km, som løber langs grænsen, der i næsten 50 år delte Europa. Den korteste rute er EuroVelo 15, Rhône-cykelruten, på 1.115 km, som følger Rhône-floden fra den schweiziske bjerglandsby Andermatt ned til den franske middelhavskyst. Den seneste tilføjelse til rutenetværket er EuroVelo 19, Meuse-cykelruten, som blev officielt indviet den 8. marts 2019. Den over 1.100 km lange rute følger Meuse-floden snoede forløb fra Langres Plateauet i det nordlige Frankrig til udmundingen i Nordsøen i Nederlandene.[4]