Faramund (fransk: Pharamond) var en tidlig, sandsynligvis mytologisk, konge af de saliske frankere og forfader til merovingerne.
Ifølge overleveringerne regerede han fra 418 eller 420 og indtil sin død i 428, men omtales først i det anonyme karolingiske skrift Liber historiae Francorum (Gesta regnum Francorum) fra første halvdel af det 8. århundrede, som konstruerer en mytologisk trojansk oprindelse for det frankiske folk.