Gammelgutnisk

Oldgutnisk eller gammelgutnisk betegner det nordiske sprog, som taltes på Gotland fra omkring 900 e.Kr til 1600-tallet. Det er det sprog, som Guterloven med Gutersagaen er skrevet på i^[1]. Sproget udskiltes i vikingetiden (ved siden af norrønt og de østnordiske sprog olddansk og oldsvensk) fra urnordisk^[2]. Det er undertiden blevet påpeget, at oldgutnisk også har enkelte ligheder med det gotiske sprog. Kendetegnende for oldgutnisk er (bl.a.) de mange diftonger og et mere konservativt bøjningssystem. Først omkring 1600 ændrede sproget sig og fik flere dansk-svenske (østnordiske) former og et enklere bøjningssystem, hvilket markerede overgangen til det moderne gutniske sprog (gutamål).

1. ^ I den Arnamagnæanske Samling i København findes med Guterloven-kodeks B et enkelt tekst på oldgutnisk
2. ^ Rune Palm: Vikingarnas språk, 2004, s 329