Man siger, at en møntfod (eller valuta) hviler på guldstandarden (eller guldfoden), hvis den er bakket op af et lager af ædelmetallet guld.
Det modsatte af en valuta med dækning af fysiske goder er en møntfod baseret på papirpenge (engelsk: fiat money - ikke relateret til det italienske bilmærke), hvor værdien af en valuta ikke er bundet til en given vare (typisk ædelmetaller), men er afledt af mængden af denne valuta i omløb (bestemt af en centralbank), i forhold til markedsefterspørgslen efter denne.