Hurrungane

Hurrungane: Store Ringstind og Store Austanbotntind set fra Storen.

Hurrungane (eller Hurrungene, Hurrungadn, Horungane m.m.) er et fjeldområde på grænsen mellem Luster og Årdal kommuner i Vestland fylke i Norge. Området ligger i den sydvestlige del af Jotunheimen og inkluderer Skagastølstindane, Styggedalstinderne, Dyrhaugstindane, Maradalstindane, Austanbotntindane, Soleibotntindane med flere.[1]

Området har mange af de vildeste toppe i Norge og har 23 toppe på over 2.000 moh. Mange af toppene kan kun nås ved fjeldklatring eller vandring på isbræ, men der er også nogle der er lettere tilgængelige.

Hurrungane har dale som i hovedsagen går nord-syd. De største dale er Skagadalen, Ringsdalen, Gravdalen, Stølsmaradalen, Midtmaradalen, Maradalen. Hurrungane er afgrænset af Utladalen mod syd og øst, af Helgedalen og Bergsdalen mod nord og Berdalsbandet mod vest.

En række mindre, alpine isbræer ligger i området. De største er Jervvassbræen, Styggedalsbræen, Skagastølsbræen, Ringsbræen, Berdalsbræen, Stølsmaradalsbræen, Midtmaradalsbræen, Slingsbybræen og Maradalsbræen.

Hurrungane set fra Fannaråki. Foto: Bernt Marius Johnsen
  1. ^ Hurrungane på norgeskart.no

Hurrungane

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne