Inkalilje (Alstroemeria) er en slægt med rundt regnet 100 arter, som er udbredt i de tropiske områder af Mellem- og Sydamerika, Australien og New Zealand. Det er flerårige urter, som danner rodstængler eller knolde. Stænglerne er hårløse og bærer bladene spredtstillet. Bladene er hele med buede bladribber og hel rand. Blomsterne sidder enkeltvis eller i små stande fra bladhjørnerene eller i spidsen af skuddet. De er 3-tallige og symmetriske med én symmetriakse. Kronbladene er røde, lyserøde, hvide, gule eller orangerøde. Frugterne er kapsler eller bær med mange frø.
| Søsterprojekter med yderligere information:
|