Ishikisme ['ishik-isme] (tyrkisk: Işıkçılık eller Işık Aleviliği), også kaldt ishik alevisme, refererer til en bevægelse, der er opstået blandt nogle alevitter, som har udviklet en alternativ forståelse af alevismen. Selvom der har eksisteret alternative og marginale fortolkninger af alevismen allerede siden starten af 1990'erne (f.eks. hos Nejat Birdoğan), var det ikke før 2004, at der opstod seriøse og indflydelsesrige differentationer. Disse alternative fortolkninger og overbevisninger blev systematiseret af den tyrkiske forfatter Erdoğan Çınar, da han udgav sin bog Aleviliğin Gizli Tarihi (Alevismens Skjulte Historie) i 2004.
Ishik-bevægelsens tilhængere hævder, at ordet "alevi" stammer fra det gamle anatolske folkeslag luvi og påstår at ordet "luvi" betyder "lys-folket" på hittitisk sprog[1][2], mens man i den traditionelle alevisme har hævdet at ordet "alevi" kommer af det arabiske ord ‘Alawī (علوي), som betyder "tilknyttet til Ali". Nogle osmanniske dokumenter fra det 16. århundrede refererer til nogle bestemte alevitiske grupper som "Işık Taifesi", hvilket betyder "Lys-klanen" eller "Lys-folket". Ifølge ishikerne er dette et bevis på forbindelsen mellem luvierne og alevitterne.