Isvej

Isvej over floden Lena i Sibirien
Isvej mellem Hiiumaa og det estiske fastland 2003

En isvej (estisk: jäätee; finsk: jäätie; svensk: isväg, russisk zimnik) er en vej som i vinterperioden går på is, som er tilfrosset på en , en elv eller et hav, og hvor isen er så tyk, at det er muligt at køre i personbil på denne. Ofte erstatter isveje da færgeforbindelser, undertiden gør de det muligt at køre til øer eller steder, som ellers ikke kan nås med bil eller med tunge transporter. I nogle egne, f. eks. i Sibirien, er transport af tungt gods, såsom malm og svært maskineri, at foretrække ad isveje frem for sommerens alternativer - flodtransport, flyvemaskiner eller helikoptere.

Isveje har begrænsninger med hensyn til blandt andet vægt og fart samt indbyrdes kørselsafstand mellem brugerne, dels af hensyn til de enkelte trafikanters sikkerhed, dels for at forhindre sprækkedannelser i isen. Kravene varierer fra land til land og undertiden mellem de forskellige isveje.

Isveje oprettes om vinteren blandt andet i Estland, Finland, Canada, Norge, Rusland og Sverige. Territoriet Nunavut i Canada har vejforbindelse med resten af Nordamerika alene med en isvej.


Isvej

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne