Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


Julemiddag

Dansk klassisk julemiddag i 2005.

Julemiddag er et måltid der spises i dagene omkring juleaften. Dette måltid kan finde sted fra selve juleaften til om aftenen 1. juledag.[1] Måltidet er oftest særligt omfattende og næringsrigt og udgør en stor del af de forsamlinger der i nogle lande fejrer juletiden fra den 24. december til den 5. januar.[2] I mange tilfælde er der et rituelt element i madsammensætningen, så der serveres det samme år efter år og i nogle lande vil der også blive bedt bordbøn.[3]

Sammensætningen af maden varierer fra land til land og også regionalt i de enkelte lande. I Storbritannien og de lande der var tidligere britiske kolonier har maden ofte taget inspiration fra den traditionelle sammensætning i Storbritannien der indeholder stegt kød og budding. I Danmark vil julemiddagen ofte være centreret omkring and og/eller flæskesteg, mens man i Sverige typisk vil få serveret retter fra Det kolde bord i stil med hvad man i Danmark vil servere til en julefrokost.

  1. ^ Kagan, Sarah (6. december 2016). "What Time Should I Serve Christmas Dinner?". Epicurious (engelsk). Hentet 2020-04-28.
  2. ^ "Christmastide: The Celebration Has Just Begun!". GetFed (engelsk). 2018-12-20. Hentet 2020-04-28. (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ General Biblical Studies, Interdenominational Christian Training Center. "13 Traditional Dinner Prayers for Saying Grace". Learn Religions. Hentet 2020-04-28.

Previous Page Next Page