Kansa (også kaldt kaw og stavet caw, kanza, kauzaus og på andre måder) er en føderalt anerkendt og forholdsvis ny og lille indianerstamme i oprindeligt Kansas, men med reservat i Oklahoma efter 1873. Den er én af fem stammer, som hver især udsprang af en stor, unavngiven moderstamme under dennes folkevandring væk fra Ohio River, Illinois. Opsplitningen skete måske i 1600-tallet.[1] De fire nærtbeslægtede stammer er omaha, osage, ponca og quapaw.[2] (Om udvandringen fra Ohio River: Se ponca)
Kansaernes sprog er dhegiha siouansk, og det ligger tæt op ad de fire andre stammers sprog.[3]
Kansaerne bosatte sig i ubeskyttede byer[4] med hytter dækket af enten bark eller jord ved først Missouri River i det nordøstligste Kansas, så vestpå op langs Kansas River og derpå lidt sydpå til et reservat ved Neosho River. De færre end 2.000[4] byindianere var især jægerfolk, men de dyrkede en smule majs og andre afgrøder.[2] Kansaernes bosættelser og jagt i territorier allerede brugt mere eller mindre hyppigt af etablerede stammer i området gav grobund for konflikter.[5] Nogle kansaer var i besiddelse af spanske muldyr i år 1700;[6] ellers brugte de stadig hunde som trækdyr under deres lange jagtture på prærien om sommeren efter bisoner.[4]
Op gennem 1700-tallet handlede kansaerne navnligt med franske pelsopkøbere.[2]
Stammen indgik en freds- og venskabs-traktat med USA den 28. oktober 1815 og anerkendte at stå under de amerikanske staters beskyttelse; om høvdingene så forstod betydningen af det eller ej.[7] Gennem århundredet afstod stammen store landområder til USA ad flere omgange efter pres fra et voksende antal nybyggere. Befolkningstallet faldt drastisk som følge af epidemier,[7] ligesom tab på slagmarken under sammenstød med bl.a. pawneer bidrog til nedgangen.[7] En næsten konstant knaphed på mad blandt kansaerne opstod i 1830erne efter ankomsten af mange østlige stammer – f.eks. delaware, shawnee og miami - til reservater i Kansas, der medførte en øget jagt på de svindende vildtbestande.[8] De værst stillede kansaer tiggede sig til fornødenheder hos både nybyggere og de nye nabostammer, eller de tog selv, hvad de behøvede.[8]
Omkring 70 krigere indgik (nok ikke frivilligt) som en del af nordstatshæren under borgerkrigen i 1860erne, og 21 døde i tjenesten.[7]
Trods brudte løfter, amerikansk misligholdelse af traktat-forpligtelser og enkelte hvides selvtægt[7] greb stammen ikke reelt til våben mod andre end nogle ganske bestemte nabostammer, så kansaerne og USA har aldrig ligget i krig med hinanden.[4]
I 1873 blev stammen presset til at forlade staten, den har givet navn til,[9] og begive sig ned til et reservat i Indian Territory (Oklahoma).[2]
I år 2000 ejede kansaerne atter land i Kansas, hvor de havde erhvervet 160 acre land ved Council Grove.[2]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ”RidingIn”
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ”Unrau”