Back شعب كاوا ARZ Кау (народ) BE Kanza Catalan Kansa German Kaw people English Kanza EO Pueblo kansa Spanish Kansad ET Kansat (intiaaniheimo) Finnish Kaws French
Kansa (også kaldt kaw og stavet caw, kanza, kauzaus og på andre måder) er en føderalt anerkendt og forholdsvis ny og lille indianerstamme i oprindeligt Kansas, men med reservat i Oklahoma efter 1873. Den er én af fem stammer, som hver især udsprang af en stor, unavngiven moderstamme under dennes folkevandring væk fra Ohio River, Illinois. Opsplitningen skete måske i 1600-tallet.[1] De fire nærtbeslægtede stammer er omaha, osage, ponca og quapaw.[2] (Om udvandringen fra Ohio River: Se ponca)
Kansaernes sprog er dhegiha siouansk, og det ligger tæt op ad de fire andre stammers sprog.[3]
Kansaerne bosatte sig i ubeskyttede byer[4] med hytter dækket af enten bark eller jord ved først Missouri River i det nordøstligste Kansas, så vestpå op langs Kansas River og derpå lidt sydpå til et reservat ved Neosho River. De færre end 2.000[4] byindianere var især jægerfolk, men de dyrkede en smule majs og andre afgrøder.[2] Kansaernes bosættelser og jagt i territorier allerede brugt mere eller mindre hyppigt af etablerede stammer i området gav grobund for konflikter.[5] Nogle kansaer var i besiddelse af spanske muldyr i år 1700;[6] ellers brugte de stadig hunde som trækdyr under deres lange jagtture på prærien om sommeren efter bisoner.[4]
Op gennem 1700-tallet handlede kansaerne navnligt med franske pelsopkøbere.[2]
Stammen indgik en freds- og venskabs-traktat med USA den 28. oktober 1815 og anerkendte at stå under de amerikanske staters beskyttelse; om høvdingene så forstod betydningen af det eller ej.[7] Gennem århundredet afstod stammen store landområder til USA ad flere omgange efter pres fra et voksende antal nybyggere. Befolkningstallet faldt drastisk som følge af epidemier,[7] ligesom tab på slagmarken under sammenstød med bl.a. pawneer bidrog til nedgangen.[7] En næsten konstant knaphed på mad blandt kansaerne opstod i 1830erne efter ankomsten af mange østlige stammer – f.eks. delaware, shawnee og miami - til reservater i Kansas, der medførte en øget jagt på de svindende vildtbestande.[8] De værst stillede kansaer tiggede sig til fornødenheder hos både nybyggere og de nye nabostammer, eller de tog selv, hvad de behøvede.[8]
Omkring 70 krigere indgik (nok ikke frivilligt) som en del af nordstatshæren under borgerkrigen i 1860erne, og 21 døde i tjenesten.[7]
_cessions_and_reservations,_1825-1873.png)
Trods brudte løfter, amerikansk misligholdelse af traktat-forpligtelser og enkelte hvides selvtægt[7] greb stammen ikke reelt til våben mod andre end nogle ganske bestemte nabostammer, så kansaerne og USA har aldrig ligget i krig med hinanden.[4]
I 1873 blev stammen presset til at forlade staten, den har givet navn til,[9] og begive sig ned til et reservat i Indian Territory (Oklahoma).[2]
I år 2000 ejede kansaerne atter land i Kansas, hvor de havde erhvervet 160 acre land ved Council Grove.[2]
- ^ Vehik, Susan C.: “Dhegiha Origins and Plains Archaeology.” Plains Anthropologist. Vol. 38, No. 146 (November 1993). Pp. 231-252.
- ^ a b c d e Marshall, James O.: ”The Kansa”. Kansas Archaeology. Editors: Robert J. Hoard and William E. Banks. University of Kansas. 2006. Pp. 219-232.
- ^ Ritter, Beth R.: ”Piecing Together the Ponca Past: Reconstructing Degiha Migrations to the Great Plains.” Great Plains Quarterly. Vol. 22, No. 4 (Fall 2002). Pp. 271-284.
- ^ a b c d Wedel, Waldo R.: "The Kansa Indians." Transactions of the Kansas Academy of Science. Vol. 49, No. 1 (Jun., 1946). Pp. 1-35.
- ^ Fodnotefejl: Ugyldigt
<ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet”RidingIn” - ^ Ewers, John C.: ”The Horse in Blackfoot Indian Culture.” Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 159. Washington, 1955.
- ^ a b c d e Fodnotefejl: Ugyldigt
<ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet”Unrau” - ^ a b Dixon, Benjamin Y.: "Furthering Their Own Demise: How Kansa Indian Death Customs Accelerated Their Depopulation." Ethnohistory. Vol. 54, No. 3 (Summer 2007). Pp. 473-508.
- ^ Gannett, Henry: "The Origin of Certain Place Names in The United States." Bulletin No. 258. Dept. of the Interior. United States Geological Survey. (Second Edition). Washington, 1905.