Kendō 剣道 | |
---|---|
Fokus | De japanske sværdtyper: Bokken (træsværd), Katana ("samuraisværd"), Shinai (bambussværdet) |
Kontaktgrad | Afhængig af våbentype |
Stammer fra | Japan |
Skaber | - |
Ophav | Kenjutsu |
Efterfølger | Ingen |
Olympisk sport | Nej |
Kendo (剣道) betyder på japansk "sværdets vej". Det er en af de tidligste budo-discipliner (kampveje) i Japan, der udsprang i samuraiernes tidsepoke. Begrebet Kendo (剣道) optrådte første gang i Tokugawa perioden (1603-1868), hvor skoler (ryū) benyttede betegnelsen for at markere et holdningsskift i forbindelse med at træne sværdkunst.[1][2]
Da de samme japanske tegn kanji for Kendo (剣道) bliver brugt om både den klassiske og moderne form for Kendo, opstår der begrebs- og definitionsproblemer.[3]
I dag praktiseres begge former for Kendo, både den klassiske form der er baseret på kobudo, hvorimod den moderne form baseres på shin-budo.
Artiklen indeholder en sammenligning mellem den klassiske og den moderne form for Kendo, hvor japanske sværdkunsttraditioner bliver holdt op imod modernitet inden for Kendokulturen.