Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


Kilopond

Kilopond (kp) er en ældre enhed defineret som den kraft der virker på en masse på ét kilogram i Jordens gravitation. Selv om denne gravitation varierer efter hvor man er på Jorden, defineres en kilopond som præcis 9,80665 kg·m/s²; dvs. 9,80665 newton. En megapond er 1000 kilopond.

Kilopond har aldrig været en del af det internationale enhedssystem (SI), som indførtes i 1960. SI-enheden for kraft er newton.

Før indførelsen af enheden newton blev kilopond brugt i store dele af verden, og anvendes stadig til visse formål. Kraften fra en raketmotor blev f.eks. målt i kilopond i Tyskland, i Sovjetunionen (hvor den forblev den primære enhed i det sovjetiske rumprogram indtil sidst i 1980'erne), og anvendes stadig i Kina og til tider af European Space Agency. Den anvendes tillige til angivelse af spændingen i eger på cykler, til kraftmoment angivet i "meter-kilogram", for tryk i kilogram pr. kvadratcentimeter, for trækkraften af buer til bueskydning, og til at definere metriske hestekræfter som 75 kp·m/s.


Previous Page Next Page