Kog

En kog er et med diger beskyttet marsklandskab ved Nordsøen. Koge findes både i Danmark, Tyskland og i Nederlandene, hvor de kaldes polder. Ordet kog er et låneord fra det nordfrisiske sprog.

Kogene dannes ved inddigning eller inddæmning af lavvandsområder. Det inddæmmede areal tørlægges derefter ved afvanding, således at det nydvundne land kan dyrkes og eventuelt bebygges. Da det inddæmmede land ligger under havnivauet, må området hele tiden afvandes ved hjælp af kanaler (priler) og pumper. Denne form for landvinding blev i 1700-tallet fremmet ved hjælp af kongelige og hertuglige oktrojer (privilegiebrev) til investorer og interessentselskaber, som anlagde nye koge. Disse koncessioner gav kogene blandt andet selvstændig forvaltning og skattefrihed i en længere periode. Kogene blev styret af interessentselskaber, der både stod for selve inddigningen og siden for digernes vedligeholdelse og afvanding. De større landejere i kogene valgte en kogsinspektør, som overtog de administrative og juridiske funktioner. De oktrojerede koge dannede selvstændige administrative enheder og var indtil 1853/54 ikke underlagt amt- og herredsinddelingen. De ikke-oktrojerede koge forblev derimod som faste dele af de tilsvarende amter og herreder.