En konsekvent er den anden halvdel af et hypotetisk udsagn. I den traditionelle udgave af et sådant udsagn er det den del, der følger et 'så' (engelsk: "then"). I en matematisk implikation, hvis indebærer kaldes for antecedenten og for konsekventen.[1]
Eksempler:
Q er konsekventen i dette hypotetiske udsagn.
Her er "X er et dyr" konsekventen.
"De er levende" er konsekventen.
Konsenventen i et hypotetisk udsagn er ikke nødvendigvis en konsekvens af antecedenten.
"Fisk kan tale Klingon" er konsekventen, men er ikke intuitivt en konsekvens af (eller har noget som helst at gøre med) antecedentens påstand om at "aber er lilla".