Kraniosakralterapi

Kraniosakralterapi (KST)
Kranial-sakral terapi, kranial osteopati, kranial terapi
"Biodynamisk" kraniosakralterapi
Alternativ behandling
NCCIH-klassifikation	Manipulation og kropsbaseret
Retning	Osteopati
Risici	To kendte tilfælde af død[1]
Fordele	Placebo

Denne artikel er en del af en serie om
Alternativ behandling og Pseudovidenskaber
Generelt Alternativ behandling Kvaksalveri Alternativ medicins historie Pseudovidenskab Skepticisme
Specifikt Akupressur Akupunktur Antroposofisk medicin Kiropraktik Healing Homøopati Kraniosakralterapi Mesmerisme Naturopati Osteopati Parapsykologi Frenologi Racelære
Konspirationsteorier Vaccineskepsis Vacciner giver autisme Chemtrails Oprindelsen af HIV/AIDS
Folkemedicin Apiterapi Ayurveda Middelalderlig Japansk Shamanisme Kinesisk Tibetansk Unani
v d r

Kraniosakralterapi (KST) er en alternativ behandlingsform, hvis udøvere påstår, at de kan påvirke knogler, muskler og nervesystemet således, at kroppen arbejder hen imod sin naturlige balance. Terapiformen bygger på en teori om, at knogler skal være bevægelige og i balance, samt at de kommunikerer med hinanden.^[2] Behandlingen er dog ikke videnskabelig og er et eksempel på pseudovidenskab.

Den videnskabelige dokumentation bag KST er lille og mangler en demonstreret biologisk plausibel mekanisme. På grund af manglen på grundige, veldesignede randomiserede, kontrollerede forsøg,^[3][4] er det blevet karakteriseret som pseudovidenskab,^[5] og udførelsen heraf kaldt kvaksalveri.^[6] Ligeledes er der ingen videnskabeligt belæg for de påståede effekter af kranial osteopati.^[7]

1. ^ "Why Cranial Therapy Is Silly". www.quackwatch.com. Hentet 2016-10-21.
2. ^ I sundhedsfagbogen beskrives kranio-sakral terapi sådan: ”Den positive virkning af KST behandling er at det frigør eventuelle spændinger i leddene mellem knoglerne, afspænder i de stærke membraner som holder hjernen på plads, og forbedrer cirkulationen af både hjernevæsken og blodet.” Se Sundhedsfagbogen: Kranio-Sakral Terapi Arkiveret 12. august 2009 hos Wayback Machine
3. ^ Agency for Healthcare Research and Quality (2012). "Best evidence statement (BESt). Craniosacral therapy for children with autism and/or sensory processing disorder". U.S. Department of Health & Human Services. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2012. Hentet 19. maj 2013.
4. ^ "Craniosacral Therapy". Blue Cross Blue Shield of Tennessee Medical Policy Manual. Blue Cross Blue Shield of Tennessee. 2012. Arkiveret fra originalen 22. september 2008. Hentet 19. maj 2013.
5. ^
   • Norcross, John C.; Koocher, Gerald P.; Garofalo, Ariele (2006). "Discredited psychological treatments and tests: A Delphi poll". Professional Psychology: Research and Practice. 37 (5): 515-22. doi:10.1037/0735-7028.37.5.515.
   • Bledsoe, BE (2004). "The elephant in the room: Does OMT have proved benefit?". The Journal of the American Osteopathic Association. 104 (10): 405-6, author reply 406. PMID 15537794.
   • Hartman, Steve E (2006). "Cranial osteopathy: Its fate seems clear". Chiropractic & Osteopathy. 14: 10. doi:10.1186/1746-1340-14-10. PMC 1564028. PMID 16762070.
   • Atwood, KC (2004). "Naturopathy, pseudoscience, and medicine: Myths and fallacies vs truth". MedGenMed. 6 (1): 33. PMC 1140750. PMID 15208545.
6. ^
   • Aronoff, George R., red. (1999). Evaluation and Treatment of Chronic Pain (3rd udgave). Lippincott Williams and Wilkins. s. 571. ISBN 978-0-683-30149-6.
   • Barrett, Stephen. "Why Cranial Therapy Is Silly". Quackwatch. Hentet 16. december 2012.
7. ^ Ferré, J. C.; Chevalier, C.; Lumineau, J. P.; Barbin, J. Y. (1990-09-01). "[Cranial osteopathy, delusion or reality?]". Actualités Odonto-Stomatologiques. 44 (171): 481-494. ISSN 0001-7817. PMID 2173359.