Et ksar (flertal Ksour) er et landsby- eller bysamfund bestående af sammenbyggede murede huse. Inde i byen ligger kornmagasin, moské, bad, ovn, forretninger. Sådanne byer er almindelige i oaserne i Maghrebdelene af Nordafrika, specielt på sydsiden, ørkensiden af Atlasbjergene.
Ksarbyer blev etableret i 1000- og 1100-tallet, og var blandt andet stationer for Trans-Sahara-handelen.
Nogle af ksourene ligger oppe på en højde, hvilket gør dem lettere at forsvare mod indtrængere. Byen har ofte en helt omsluttende mur, og er almindeligvis bygget af soltørrede teglsten, alene eller i kombination med tilhuggede sten.
Ordet er almindeligt i stednavne. Ksoureer i Ait-Ben-Haddou i Marokko og i Ouadane, Chinguetti, Tichitt og Oualata i Mauritanien er opført på UNESCOs verdensarvsliste.