Kvintcirklen er et redskab der bruges i harmonisering; den hjælper blandt andet med at definere tonika, dominant og subdominant.
På kvintcirklen er de tolv toner indskrevet med intervallet en kvint mellem hver tone. Der er to tonerækker langs kanten. Den yderste for dur og den inderste for mol. Rækkefølgen er:
Dur: | C | G | D | A | E | H | Fis/Ges | Des | As | Es | B | F |
Mol: | a | e | h | fis | cis | gis | dis/es | b | f | c | g | d |
Hvis man fortsætter rundt efter F, kommer man til C igen. Sammenhængen mellem de to rækker er den at de to tonearter, der ligger over for hinanden, er paralleltonearter.
Med en kvintcirkel kan man direkte se, hvad paralleltonearten til en kendt toneart er. Man kan bruge den som en hjælp når der skal sættes faste fortegn i en melodi, og endelig kan den bruges i forbindelse med analyse af musik med dur/mol-tonalitet.
Ud fra kvintcirklen kan man finde beslægtede akkorder inden for en toneart. Ud fra toneartens grundakkord, tonika, kan man finde dominanten ved at gå et skridt med uret, og man finder subdominanten ved at gå et skridt mod uret. Akkorderne i de parallelle tonearter bruges også. Eksempelvis er det ret almindeligt at bruge en a-mol-akkord i musik der er skrevet i C-dur, da a-mol er Tonikaparallel (noteres "Tp").
|