Ladogakanalen (russisk: Лaдожский канал, tr. Ladozjskij kanal) er en historisk vandvej langs sydbredden af søen Ladoga i Leningrad oblast i Rusland. Kanalen sammenknytter floderne Neva og Svir og blev bygget for at undgå den farlige og stormfulde rute over Ladoga. Kanalen er 117 km lang, og består af to adskilte kanaler: Gamle Ladogakanal (bygget 1719-1810, tidligere kendt som Peter 1.s kanal) og Nye Ladogakanal (bygget 1866-1883), som går parallelt med den gamle, fra Sviritsa ved Svir via Novaja Ladoga ved Volkhov til Sjlisselburg ved Neva. Kanalerne er i dag i stor grad tilgroede.