Laokoon (Λαοκόων) var i græsk mytologi søn af Antenor eller Acoetes, og præst for Apollon eller Poseidon. [1] Forgæves forsøgte han at advare trojanerne mod at tage den trojanske hest ind i byen. Det førte til, at han og hans to sønner blev dræbt af to slanger som Athenes eller Poseidons hævn. Han led på sin vis samme skæbne som Kassandra.