Legalitetsprincippet

Legalitetsprincippet omfatter ifølge den overvejende del af den juridiske teori to elementer.^[1] For det første den formelle lovs princip, der går ud på, at en lov har forrang frem for administrative retsakter (anordninger udstedt af forvaltningen) også kaldet den retlige trinfølge, og at en lov kun kan ophæves eller ændres ved ny lov. For det andet omfatter legalitetsprincippet hjemmelskravet,^[2] også kaldet den materielle lovs princip, hvorefter at forvaltningen ikke kan handle uden den fornødne bemyndigelse eller lovhjemmel.^[3] Hjemmelskravet gælder især for strafferet.^[4]

Legalitetsprincippet er en retsgrundsætning.^[5] Denne retsgrundsætning udspringer af Grundlovens § 3, 1. og 2. punktum.^[6] Det vil sige, at legalitetsprincippet udledes af forholdet mellem den lovgivende magt og den udøvende magt.^[7]

1. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 18. maj 2022. Hentet 13. april 2022.
2. ^ legalitetsprincippet - Læs om retsprincippet - lex.dk
3. ^ Legalitetsprincippet forklaret - Nem og simpel forståelse - Allemands Jura
4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. april 2022. Hentet 14. april 2022.
5. ^ (Waage 2019:30f)
6. ^ Gorm Toftegaard Nielsen (den 31. januar 1977): GRUNDLOVENS § 3 Retssikkerhed eller demokrati. KU jurabog
7. ^ side 15 i Louise Schelde Frederiksen: Juraboost 2.0 : juridiske opskrifter til dig der vil dyrke juratræning. 2020. Schelde Frederiksen. ISBN 978-87-996885-8-6