Lofoten

Lofoten med ca. 24.500 indb. og et areal på 1227 km² er en norsk øgruppe i det nordlige Atlanterhav. Hovederhvervet er fiskeri.

Lofoten hedder på nordsamisk Lofuohta eller Váhki. Lofoten betyder „losfod“ fra „ló“, vestnordisk for los, og „foten“, foden (næs). Lofot var det oprindelige navn for øen Vestvågøy. Distriktet består af de seks kommuner Vågan, Vestvågøy, Flakstad, Moskenes, Værøy og Røst. Administrativt hører Lofoten til Fylket (amt) Nordland. Den største og eneste by er Svolvær på Austvågøy. Lofoten er kendt for en særegen natur med fjelde og tinder, hav, strande og store, uberørte landområder. Den traditionelle hovedernæring er fiskeri, men turismen har efterhånden fået en større betydning.

Lofoten er kendt for sit fiskeri. Om sommeren mest sej, og om efteråret sild. Men det største fiskeri er torskefangsten fra januar til april. I Lofotens fiskerivirksomheder saltes torsken, tørres, fryses eller bearbejdes til konserves.