Maesteg

Maesteg
Overblik
Land	Storbritannien
Postnr.	CF34
UN/LOCODE	GBMEE
Demografi
Indbyggere	17.048 (2021)[1]
- Areal	27,2 km²
- Befolknings­tæthed	627 pr. km²
Oversigtskort
Maesteg Maestegs placering 51°37′N 3°39′V / 51.61°N 3.65°V / 51.61; -3.65

Maesteg (der betyder smuk mark) er en by og community i Bridgend County Borough, Wales. Maesteg ligger i den nordligste ende af Llynfi Valley, tæt ved grænsen til Neath Port Talbot. I 2011 havde Maesteg et befolkningstal på 20.612,^[2] hvilket gør den til en af Wales' største byer. Communitiet Maesteg, inklusive Nantyffyllon, havde et befolkningstal på 17.580 i 2011.^[3] Hele byområdet havde et befolkningstal på ca. 21.000. ^[4]

Den har ligget i det historiske cunty Glamorgan, og byens vækst begyndte ved åbningen af jernværkerne i 1820'erne og 1830'erne.^[5] Det var tidligere et kulmineområde, men den sidste mine lukkede i 1985. Med nedgangen af kulindustrien og med de mere nylige lukninger af fabrikker der producerede kosmetik og bildele er dalen blevet et beboelsesområde og soveby for Port Talbot, Bridgend og Cardiff, hvortil mange af byens indbyggere pendler til.

11 % (1.867 ud af 20.702) af byens befolkning taler walisisk, hvor af 27,9 % af de 3-15-årige taler sproget.^[6] Det er en af de få områder i Wales, hvor den walisiske tradition Mari Lwyd stadig fejres ved jul.

Blandt byens attraktioner er Maesteg Town Hall 1881, hvor en række af kunstneren Christopher Williams hænger. Den første fremførsel af den walisisk nationalsang "Hen Wlad Fy Nhadau" blev opført i Maesteg i 1856.^[7] Lidt syd for byen ligger ruinerne af Llangynwyd Castle, der stammer fra 1100-tallet.

1. ^ Parish Profiles, Office for National Statistics, hentet 5. august 2024 (fra Wikidata).
2. ^ Census 2011, Bridgend B.C. Ward Statistics for the upper Llynfi Valley (Caerau, Maesteg East and West, Llangynwyd). Retrieved 15 February 2013.
3. ^ "Custom report - Nomis - Official Labour Market Statistics". www.nomisweb.co.uk.
4. ^ "Custom report - Nomis - Official Labour Market Statistics". www.nomisweb.co.uk.
5. ^ Davies, John; Jenkins, Nigel (2008). The Welsh Academy Encyclopaedia of Wales. Cardiff: University of Wales Press. s. 531. ISBN 978-0-7083-1953-6.
6. ^ White, Emma. "Cyfrifiad 2011: Ystadegau Allweddol ar gyfer Cymru, Mawrth 2011". www.ons.gov.uk. Hentet 11. april 2018.
7. ^ "Welsh anthem – The background to Hen Wlad Fy Nhadau". Wales history. BBC Cymru Wales. 1. december 2008. Hentet 3. december 2010.