Majorat

Majorat (af latin: major 'større') betegner en gods- eller formuemasse, der nedarves efter særlige, fastsatte successionsregler. Typisk dækker begrebet ordninger, hvor den ældste søn succederer frem for andre arvinger. Besidderen har brugsret over godset, men ikke ret til at pantsætte eller sælge det. Det betragtes altså som tilhørende slægten snarere end den enkelte besidder.

I Danmark tales som regel om len, stamhuse og fideikommiser, der alle er forskellige typer af majorater. Et fideikommis kan på dansk dog også benyttes om en almindelig stiftelse eller et legat, der ikke er bundet til en familie (f.eks. Det Classenske Fideicommis). Ordet familiefideikommis bruges derfor også som synonym for majorat.^[1] Grundloven af 1849 forbød oprettelse af len, stamhuse og fideikommiser og pålagde lovgivningsmagten at vedtage hvordan de allerede eksisterende kunne overgå til fri ejendom. Ved lensafløsningen i 1919 blev alle majorater afskaffet.

1. ^ Erichsen og Tamm (2014), s. 15f.