Melaniner er en gruppe af sorte, brune og rødlige lysbeskyttende pigmenter, som findes vidt udbredt både i planteriget og dyreriget. Hos mennesket findes melanin synligt i regnbuehinden, huden og håret. Desuden findes det inde i kroppen, i centralnervesystemet og i binyrerne.
Melaninerne er bedre end nogle kunstige solbeskyttelsesmidler i stand til at absorbere sollys og fordele sollysets energi, uden at der dannes skadelige følger. Kemisk set er melaniner polymere med mange konjugerede dobbeltbindinger og mange modifikationer. Der er to forskellige melaniner med forskellig kemisk struktur i øje, hud og hår: det brunlige til sorte eumelanin og det gule til rødelige pheomelanin. Begge typer melanin er ofte tilstede samtidig. I centralnervesystemet er der et beslægtet pigment, neuromelanin.
Mennesker og dyr har specielle celler, som står for produktion af melanin. Disse celler kaldes melanocytter. Der findes specielt mange melanocyter i overhudens (epidermis) underste lag (stratum basale), hvor melaninet absorberer det meste af solens stråler. Melanocytterne producerer ved solens påvirkning mere melanin og spreder sig i overhuden. Melaninpigmenterne farver under denne proces huden mørkere. Farven af regnbuehinde, hud og hår bestemmes bl.a. af mængden af eumelanin og pheomelanin og disse molekylers kemiske struktur. Jo mindre eumelanin, jo lysere. Jo mere pheomelanin, jo mere rødlig eller gullig. Jo mere eumelanin, jo mørkere.[1][2]
Melaninpigmentet bestemmer også, hvilken hårfarve mennesker har. Hos rødhårede mangler der melanin, fordi melancortin receptoren mangler, og der altså ikke produceres det brune pigment.