Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


Myndighed

Den grundlæggende betydning af en myndighed eller autoritet (anglicisme) er retten (beføjelse eller bemyndigelse) til at beslutte eller handle med betydning for andre.

Ordet myndighed er afledt af myndig, der igen kommer fra middelnedertysk 'mundich', af oldhøjtysk munt 'hånd, beskyttelse, formynderskab', beslægtet med latin manus 'hånd'.[1] Udtryk som 'en kærlig hånd', 'en fast hånd'[2], og – i ældre sprog 'under hånd og værge'[3] – angiver relationen mellem to personer, hvor den myndige part, myndighed (person), har evne og vilje til at beskytte den anden. Hvis den samfundsmæssig organisation omfatter ikke blot en stat, men en retsstat, vil den svage part kunne disponere mere frit end i et patriarkat, hvor magtudøvelsen ligger hos faderen som familiens eller klanens overhoved.[4]. Dette skyldes, at retsstatens myndighed (institution) er forpligtet til at yde retssikkerhed, navnlig de grundlovssikrede, individuelle frihedsrettigheder.

Samspillet mellem personlig og institutionel myndighed bliver eksemplificeret af et bibelcitat[5]:

Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge.[6]

De skriftkloge var dem, der havde institutionel myndighed.

Samspillet mellem stat og patriarkat er analyseret af den tyske sociolog Max Weber. Det formidles under emnet bureaukrati, men mere dækkende under betegnelserne patrimonialisme og neo-patrimonialisme.[7]

  • Myndighed (person) – en person, der har magt til at agere og beslutte for andre[8]
    • Myndighedsalder – en betegnelse for den alder en person skal have, for at kunne disponere med retlig gyldighed
  • Myndighed (institution) – en organisatorisk enhed, der kan træffe beslutninger inden for den givne institution; f.eks. i foreninger, virksomheder eller det offentlige.
  1. ^ Den Danske Ordbog: Myndig
  2. ^ Den Danske Ordbog: Hånd
  3. ^ Ordbog over det Danske Sprog: Hånd, betydning 1
  4. ^ Den Danske Ordbog: Patriarkat
  5. ^ Ordbog over det Danske Sprog: Myndighed, betydning 1.1
  6. ^ Mark. 1, 22
  7. ^ "Emil Bruhn Bové: Aktørers strukturelt betingede valg – En analyse af Ghanas demokratisering. Speciale, 2010, side 20 -" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. marts 2016. Hentet 29. august 2011.
  8. ^ Nielsen (2021).

Previous Page Next Page






Gesag AF سلطة (مجتمع) Arabic سلطة ARZ Autoridá AST अथॉरिटी BH Vlast BS Autoritat Catalan دەسەڵات CKB Herrschaft German Authority English

Responsive image

Responsive image