Nekromantix | |
---|---|
Information | |
Oprindelse | København |
Genre | Psychobilly |
Aktive år | 1989-nu |
Pladeselskab | Hellcat Records, Intermusic, Record Music, E.S.P., Kick Music, Nervous Records, Tombstone Records. |
Associeret med | HorrorPops, The Rocketz |
Medlemmer | Kim Nekroman Franc Lux |
Eksterne henvisninger | |
Nekromantix på Myspace |
Nekromantix er et dansk-amerikansk psychobilly band, som blev dannet i 1989 i København. Bandet slog sig omkring 2002 ned i USA, hvor de siden jævnligt har turneret. Bandet debuterede på spillestedet Stengade 30 i 1989.
Tekster, musik og visuel stil er, som traditionen indenfor psychobilly-genren byder det, centreret omkring horror- og monster-tematikker, som det kendes fra bl.a. 1950'ernes horrorfilm. Udtrykket er overvejende klichéfyldt, men med en ironisk distance, og med en stor kærlighed til og respekt for 1950'er rock'n'roll'en i dens oprindelige rebelske og ekspressive form iblandet punkrockens energi og udtryk. Horror-forkærligheden afspejles i gruppens albumtitler, som bl.a. hedder "Hellbound", "Demons Are A Girl's Best Friend", "Dead Girls Don't Cry" og "Life Is a Grave & I Dig It!" og er selvfølgelig afleveret med et slet skjult glimt i øjet.
Frontfiguren i Nekromantix, og det eneste faste medlem gennem bandets historie, er den karismatiske Kim Nekroman (f. Kim Gaarde) og hans spektakulære kisteformede kontrabas med en "headstock" på bassen formet som et kors. Bandets længstvarende guitarist er Peter Sandorff, der dog i dag har forladt bandet og spiller med sit eget psychobilly band "Hola Ghost".
Nekromantix har bl.a. turneret i Sverige, Finland, Tyskland, England, Holland, Belgien, Frankrig, Japan og USA.