Traktattype | Grænsetraktat |
---|---|
Underskrevet | 27. august 1689 |
Underskrivelses- sted | Nertjinsk |
Udløb | 28. maj 1858 |
Underskrivere | |
Parter | |
Sprog | |
la:Pactum Nertschiae på Wikisource |
Nertjinsktraktaten (russisk: Нерчинский договор, kinesisk: 尼布楚條約) var den første traktat mellem Zar-Rusland og Qing-Kina. Den blev undertegnet den 27. august 1689 i den lille by Nertjinsk af Songgotu på vegne Kejser Kangxi og Fjodor Golovin på vegne de russiske zarer Peter den Store og Ivan 5.[1] efter der forinden havde været væbnede sammenstød omkring floden Amur.
Med traktaten blev grænsen mellem Zar-Rusland og Qing-Kina fastlagt til at løbe langs dele af Amurs bred og nord for Amur ved Stanovojbjergene. Ved traktaten opgav russerne dele af områderne nord for Amur, men fik bekræftet områderne ved Bajkalsøen. Traktaten blokerede Ruslands ambition om at sikre sig adgang til det Japanske Hav, men Rusland fik etableret handelsrelationer med Kina. Den russiske udpost Albazin skulle opgives.
Forhandlingerne foregik for det meste, om ikke udelukkende, på latin, eftersom russerne havde en latinskkyndig tolk med sig, en polak, og russernes ambassadør Fjodor Aleksejevitj Golovin forstod latin, mens Qing-hoffets forhandlere havde de to jesuitpræster til at forestå forhandlingerne på latin. Aftalen blev officielt affattet på tre sprog: Russisk, latin og manchuisk. Der var imidlertid væsentlige forskelle mellem versionerne.[2] Der blev også fremstillet en uofficiel kinesisk tekst.
Aftalen blev stående i næsten to hundrede år, og der var fred mellem russere og kinesere langs denne lange grænse i hele den periode. Grænsen blev så revideret væsentligt i Ruslands favør med Aiguntraktaten (1858) og Pekingkonventionen (1860), som fastslog en russisk-kinesisk grænse omtrent som i dag. Disse aftaler regnes fremdeles fra kinesisk side som del af de uligeværdige traktater som fulgte opiumskrigene og som Kina mener udnyttede Kinas svaghed på en uretfærdig og utilbørlig måde.