Neuropsykologi er en videnskabelig psykologisk disciplin inden for hjerneforskning, der studerer, hvordan strukturer og processer i hjernen regulerer adfærd og tænkning.[1][2][3][4][5] Neuropsykologiens teorier bygger på viden fra psykiatri, kognitionspsykologi, neuromedicin og humanbiologi og kaldes også nogle gange for neurovidenskab, cognition science eller cognitive neuroscience. Der skelnes mellem klinisk og eksperimentel neuropsykologi.