Indenfor signalbehandling er Nyquist-frekvensen (eller foldningsfrekvens) oftest defineret som halvdelen af samplingsfrekvensen[1][2]:
Det er et begreb, der bruges i forbindelse med sampling af et analogt signal, og er en karakteristik af en analog-til-digital-konverter. Indeholder det analoge signal frekvenser højere end Nyquist-frekvensen, vil der ske aliasering, når signalet samples.
Frekvensbåndet fra -fs/2 til +fs/2, dvs. fra -fnyquist til +fnyquist, kaldes undertiden Nyquist-båndet[1].
Nyquist-raten er et relateret begreb, men besynderligt nok er denne normalt defineret forskelligt fra Nyquist-frekvensen: Som to gange den maksimale frekvens i et signal.[1][3][4] Nogle vælger at definere Nyquist-frekvensen som den højeste frekvens i et signal[1].
Nyquist-frekvensen er opkaldt efter Harry Nyquist.