Operafjellet er et fjeld/bjerg på Spitsbergen, Svalbard i Norge. Det er 951 meter højt og er placeret på nordsiden af Adventfjorden. Det er opkaldt efter landskabet på vestsiden af fjeldet der minder om et amfiteater.[1]
Den 29. august 1996 styrtede et Tupolev Tu-154 fly (Vnukovo Airlines Flight 2801) ned på Operafjellet under indflyvningen til Svalbard Lufthavn ved Longyearbyen. Alle 141 om bord omkom ved ulykken.[2]