Partikelforurening er den del af luftforureningen, der udgøres af partikler. Partikler er i denne sammenhæng små mængder af fast eller flydende stof, der svæver i luften.[1] Størrelsesmæssigt varierer partiklerne fra mindre end 0,03 mikrometer, kaldet nanopartikler, og til mere end 2,5 mikrometer, kaldet grove partikler.[2][3] Nogle partikler stammer fra menneskelig aktivitet, bl.a. fra trafikken og fra brændeovne. Andre partikler stammer fra naturlige kilder, bl.a. saltholdige partikler fra havet.[3] Der kan også dannes partikler i atmosfæren, når forskellige luftarter gennemgår kemiske og fysiske processer, der danner stoffer på flydende eller fast form.[3]
En stor del af de partikler, vi kommer i kontakt med i dagligdagen er fra trafikken,[4] men en ikke uvæsentlig del stammer fra forurening i andre lande, som er blevet transporteret til Danmark med luftstrømme[5]. I dag er det hovedsageligt de mindste partikler, der er fokus på, da det har vist sig, at det er disse, der har den største helbredsmæssige effekt på mennesker [6]. Dog er de større partikler også stadig genstand for forskning [kilde mangler]. Grunden til, at partiklerne er farlige for mennesker, er deres indvirkning på menneskets immunforsvaret. Partiklernes indvirkning på immunforsvaret gør, at man i højere grad kan udvikle allergier overfor støv, husdyr og pollen [kilde mangler].
Particle pollution, also called particulate matter or PM, is a mixture of solids and liquid droplets floating in the air.