Rulleveje (også kaldet taxiveje) forbinder de forskellige landingsbaner, hangarer, lufthavnsterminaler og andre faciliteter i lufthavne og på flyvepladser. Hver vej er tildelt et unikt bogstav, eller kombination af bogstav og tal, som "navn", og når et fly får instruktion af flyveledelsen til at køre (taxie) fra f.eks. terminalen til en startbane, følger der en nøje "ruteplan" med, som piloten skal følge.